Den nye fagre pokerverden

BWIN og Party Gaming bekendtgjorde i dag at en længe ventet fusion rent faktisk bliver en realitet. Hvad der sker med de respektive pokerrum vides endnu ikke, men tænkeligt er det at BWIN ganske enkelt forlader deres egen software ONGAME og flytter alle spillere over på Party Poker.

Forventes at få stor betydning

Hermed vil der være lagt stor afstand fra top 3 pokerrum i verden ned til resten og det må forventes at denne BWIN/Party merger får mange andre involverede parter i pokerindustrien til at begynde at overveje sammenlægninger. Efterhånden er spillemarkedet så broget at det bliver endog svært for mindre virksomheder at leve op til de mange forskellige lovkrav i de enkelte lande.

For øjeblikket er det kun PokerStars som kommer styrket ud af krisen da deres suveræne størrelse gør dem nærmest immune overfor ændringer det til gengæld koster konkurrenterne dyrt.

Et eksempel herpå er den franske spillelovgivning som blev sat i kraft for få uger siden. Franskmænd må kun spille på franske netværk og mod franske spillere. PokerStars fik en licens og røg direkte ind som verdens 9. største pokerrum med PokerStars.fr

Uklart hvem der vinder på det

Ikke nok med at de andre netværk bliver drænet for franske spillere og dermed bliver mindre men deres franske kunder ender ovre hos PokerStars som dermed både bliver stærkere i selve Frankrig, men også opnår at tjene penge på de andres kunder. For øjeblikket ligner det at verdensherredømmet for bestandigt kommer til at være hos PokerStars uanset hvilke koalitioner andre pokerfirmaer laver. Skulle flere europæiske lande lave interne pokernetværk vil det snart være slut med masser af netværk og PokerStars vil vedblivende være de eneste som profiterer af dette.

Verdenskortet for poker er som et risk spil men hvor PokerStars bare er udråbt som vinder førend det overhovedet er nødvendigt at rulle en terning og kæmpe om hvem der har magten i Europa. Den eneste redning og det eneste forsvar mod PokerStars dominans er såfremt at lovgiverne i USA formår at åbne grænserne for udenlandske selskaber som så kan begynde at få del i de amerikanske kunder.

Som det ser ud lige nu kan man godt begynde at vende sig til at der kun er et fåtal af operatører på pokermarkedet når vi når hen i andet kvartal af 2011.